Generalforsamling Skærbæk Svømmeklub  2026

17-02-2026

 

Generalforsamling Skærbæk Svømmeklub  2026

.

Dagsorden ifølge vedtægter:

Referent: Susanne Petersen.

 

•                        Valg af dirigent blev Niels Stamp.

•                        Formandsberetning:

Skærbæk Svømmeklub, sæson 2025/2026

Økonomien har i denne sæson spillet en stor rolle. Vi måtte finde de skarpe briller frem og finde steder, hvor der kunne spares penge. Vi fortalte til trænernes opstartsmøde, at der ikke kunne anvendes rutsjebane/spa/sauna i forbindelse med børnehold. Trænerne var først nervøse for svømmernes reaktion, men heldigvis har børnene taget det rigtig pænt og de ser meget frem til, at der er fri leg i forbindelse med ferier. Bestyrelsens og træneres honorarer er blevet fjernet. Mange bække små for at hjælpe økonomien i Skærbæk Svømmeklub. Derfor blev de tre bestyrelsesmøder afholdt privat for at undgå omkostninger. Selvom der kun er blevet afholdt tre møder, har vi flere gange ugentligt kommunikeret vedr. hændelser i og udenfor svømmehallen. Susanne og Julie har trukket det største læs, og de ønsker heldigvis begge at fortsætte deres bestyrelsesarbejde.

Til det tidligere omtalte opstartsmøde for trænere havde vi besøg fra DGI, først i svømmehallen, hvor vi alle fik en masse nye, sjove tiltag til svømmeundervisningen. Efterfølgende blev der holdt et oplæg, hvor vi blev klogere på svømmeskole-konceptet. Der var forinden søgt en fond, så dagen var omkostningsfri for klubben. I januar blev der holdt nytårskur, hvor trænerne blev takket for deres store indsats indtil videre. I år er vi blevet medlem af SIF (Skærbæk Idrætsforening) Jeg har deltaget i to spændende møder. Det er en stor fordel at have samarbejde med byens øvrige klubber og en god mulighed for sparring og idéudveksling. Udover økonomien har vi i denne sæson arbejdet meget med, hvordan svømmehallen bedst muligt udnyttes i vores haltider og hvordan svømmeklubben videre kan udvikle sig. Lige nu fylder kommende sæson meget, fordi der er udfordringer omkring at hverve nye trænere og livreddere, da en lille håndfuld trofaste og loyale livreddere og trænere har ønsket at træde tilbage. Så vidt jeg er orienteret er vi desværre stadig ikke nået i mål med denne opgave og den nye bestyrelse vil fremover lægge et stort arbejde i at løse udfordringen på den bedst mulige måde.

Selvom Skærbæk Svømmeklub står overfor store udfordringer, så ved jeg, at bestyrelsen vil løse disse udfordringer og svømmeklubben vil stå endnu stærkere i fremtiden.

Afgående formand, Ditte Kusk Sørensen, 16.2.2026

•                        Fremlæggelse af regnskab: er godkendt

•                        Behandling af indkommende forslag:

Status på vandgymnastik, der er fundet et forslag

Status på livredder og instruktør til kommende sæson, er drøftet hvor der blev drøftet lukning af hold.

Der er behov for øget opmærksomhed. På familieholdet må kun holdets medlemmer tilmelde sig, da der ikke tilbydes løbende medlemskab. Hvis et medlem ikke deltager, og en anden deltager i stedet, skal entréen til arrangementet betales.

Af hensyn til sikkerheden i vandet skal der desuden være kontaktoplysninger på deltagerne.

•                        Valg til bestyrelsen: Formand blev Julie Petersen, Næstformand blev Carina Geertsen, Supplerende medlemmer blev Anette Hellwig og Benjamin Kindt Hagensen, Kasserer er Susanne Petersen.

 


10