Aqua Harmoni består af tre dele. Yoga er den primære, de to andre er valgfrie tilbud.
Timen opbygges så der er 45 min Yoga, og herefter 45 minutters NADA og Saunagus. Man kan godt deltage i saunagus uden at få NADA behandling, og omvendt.
Aqua yoga: Er yoga tilpasset vand.
I vandet er kroppen i stand til at strække optimalt igennem. Det styrker musklerne, støtter svage led og forbedrer balance og koordination. Opdriften og vandet gør, at øvelserne føles lettere og at eventuelle smerter lindres under udførelsen.
Det - at du opholder dig i vandet - vil bidrage til en større følelse af ro og tryghed, som har rødder i det faktum, at vi i fostertilstanden også var omgivet af vand
NADA: Er kort fortalt øreakupunktur med fem punkter. Det er en behandlingsform, som har til formål at afbalancere og styrke kroppens funktioner
SaunaGus: Er en terapiform som ved hjælp af varme og æteriske olier påvirker krop og sind. Gusmestre har hver især deres egen stil. Derfor kan det være meget forskellige oplevelser du får, alt efter hvilken gusmester som leder din gus. Sanuagus er med til at booste vores immunforsvar https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/hvad-faar-man-ud-af-sauna-og-saunagus
OBS: Der trænes fredage i lige uger, og lørdage i ulige uger.