

Velkommen til en mangfoldig svømmeklub, hvor vi samles om glæden ved vand og bevægelse.
Hos os finder du alsidige svømmehold, der ikke blot styrker kroppen, men også fællesskabet og giver overskud i hverdagen. Vi ønsker at fremme sundhed og trivsel – både for dig som individ og for fællesskabet omkring dig.
Vores døre er åbne for alle, uanset om du er aktiv i forvejen, gerne vil i gang igen, eller drømmer om at blive tryg i vandet. Vi byder børn, unge, voksne og seniorer velkommen.
Tilmelding til sæsonen 2025-2026 er åben. Vi glæder os til at tage imod jer, i svømmehallen
Kære medlem i Skærbæk Svømmeklub.
Så er det snart sæson start – og vi glæder os til at se dig!
Du må komme ind i omklædningen 10 minutter før holdet starter, og ind i selve svømmehallen tidligst 5 minutter før vi starter. Dette af hensyn til at der skal være livredder og svømmeinstruktør i svømmehallen i forhold til sikkerhed.
Ingangsbillet / QR kode via mobil:
QR koden vil blive sendt pr. mail
Dog vil vores medlemmer på vandgymnastikholdet få udleveret en grøn brik.
Her er et par gode råd og lidt generel information:
Information til mor og/eller far særligt til svømmeskolen / børnehold:
I løbet af de første gange vil vores instruktører vurdere hvert enkelt barns niveau. Hvis barnets niveau passer bedre til et andet hold, vil barnet blive flyttet dertil, og vi giver besked til den mail, som er angivet på barnets profil.
Mor og/eller far er meget velkomne til at sidde ved caféområdet i svømmehallen de to første gange.
Herefter beder vi jer om fremover at tage plads i caféen ved bowlingbanerne, så trænerne og børnene kan få ro til undervisningen. I fald der er forældre som gerne vil hjælpe på holdet, så tøv ikke med at give os besked, vi kan altid bruge ekstra hænder.
Særligt i forhold til familiehold: Vi har oprettet events, så I som medlemmer kan invitere familie eller en ven med på familieholdet. Der har været efterspurgt om der må komme en anden med, når f.esk en far, mor eller barn ikke kan deltage en aften, men vi kan ikke have glidende medlemskaber. Tilmeldingen findes under EVENTS, prisen er 25 kr. pr. person. Det er kun jer som medlemmer der kan købe adgang.
Hvis du melder dig ud mere end 3 uger efter holdets start, kan vi desværre ikke tilbagebetale kontingentet.
For at sikre tryghed og sikkerhed på holdet kan vi desværre ikke tilbyde prøvetimer. Til gengæld har du mulighed for at få kontingentet tilbagebetalt inden for 3 uger efter holdets start.
Ved afbud ved events refunderes beløbet ikke.
Vi kan kontaktes på mail: mail@s-s-k.dk
🎉Klubaftale eksklusivt for vores medlemmer🎉
🐬Skærbæk Svømmeklub har en klubaftale med watery.dk
✨ Medlemsfordele:
👉7% rabat på alle andre brands
👉15% rabat på Water produkter✨Rabatten gælder kun for medlemmer af Skærbæk Svømmeklub.
Vi glæder os til, vi ses i svømmehallen!
Svømmehilsner fra
Skærbæk Svømmeklub 🏊♂️

Generalforsamling Skærbæk Svømmeklub 2026
.
Dagsorden ifølge vedtægter:
Referent: Susanne Petersen.
• Valg af dirigent blev Niels Stamp.
• Formandsberetning:
Skærbæk Svømmeklub, sæson 2025/2026
Økonomien har i denne sæson spillet en stor rolle. Vi måtte finde de skarpe briller frem og finde steder, hvor der kunne spares penge. Vi fortalte til trænernes opstartsmøde, at der ikke kunne anvendes rutsjebane/spa/sauna i forbindelse med børnehold. Trænerne var først nervøse for svømmernes reaktion, men heldigvis har børnene taget det rigtig pænt og de ser meget frem til, at der er fri leg i forbindelse med ferier. Bestyrelsens og træneres honorarer er blevet fjernet. Mange bække små for at hjælpe økonomien i Skærbæk Svømmeklub. Derfor blev de tre bestyrelsesmøder afholdt privat for at undgå omkostninger. Selvom der kun er blevet afholdt tre møder, har vi flere gange ugentligt kommunikeret vedr. hændelser i og udenfor svømmehallen. Susanne og Julie har trukket det største læs, og de ønsker heldigvis begge at fortsætte deres bestyrelsesarbejde.
Til det tidligere omtalte opstartsmøde for trænere havde vi besøg fra DGI, først i svømmehallen, hvor vi alle fik en masse nye, sjove tiltag til svømmeundervisningen. Efterfølgende blev der holdt et oplæg, hvor vi blev klogere på svømmeskole-konceptet. Der var forinden søgt en fond, så dagen var omkostningsfri for klubben. I januar blev der holdt nytårskur, hvor trænerne blev takket for deres store indsats indtil videre. I år er vi blevet medlem af SIF (Skærbæk Idrætsforening) Jeg har deltaget i to spændende møder. Det er en stor fordel at have samarbejde med byens øvrige klubber og en god mulighed for sparring og idéudveksling. Udover økonomien har vi i denne sæson arbejdet meget med, hvordan svømmehallen bedst muligt udnyttes i vores haltider og hvordan svømmeklubben videre kan udvikle sig. Lige nu fylder kommende sæson meget, fordi der er udfordringer omkring at hverve nye trænere og livreddere, da en lille håndfuld trofaste og loyale livreddere og trænere har ønsket at træde tilbage. Så vidt jeg er orienteret er vi desværre stadig ikke nået i mål med denne opgave og den nye bestyrelse vil fremover lægge et stort arbejde i at løse udfordringen på den bedst mulige måde.
Selvom Skærbæk Svømmeklub står overfor store udfordringer, så ved jeg, at bestyrelsen vil løse disse udfordringer og svømmeklubben vil stå endnu stærkere i fremtiden.
Afgående formand, Ditte Kusk Sørensen, 16.2.2026
• Fremlæggelse af regnskab: er godkendt
• Behandling af indkommende forslag:
Status på vandgymnastik, der er fundet et forslag
Status på livredder og instruktør til kommende sæson, er drøftet hvor der blev drøftet lukning af hold.
Der er behov for øget opmærksomhed. På familieholdet må kun holdets medlemmer tilmelde sig, da der ikke tilbydes løbende medlemskab. Hvis et medlem ikke deltager, og en anden deltager i stedet, skal entréen til arrangementet betales.
Af hensyn til sikkerheden i vandet skal der desuden være kontaktoplysninger på deltagerne.
• Valg til bestyrelsen: Formand blev Julie Petersen, Næstformand blev Carina Geertsen, Supplerende medlemmer blev Anette Hellwig og Benjamin Kindt Hagensen, Kasserer er Susanne Petersen.
Skærbæk Svømmeklub er støttemedlem af "Det Dansk Saunaselskabhttps"
Med dette medlemskab vil vi udvilke vores saunagus i forhold til oliesammensætning og nye svingteknikker.
